Nyt fra Jesper

BØGER & FOREDRAG

Her kan du se mere om de bøger, jeg har skrevet og de foredrag, jeg tilbyder.


Flere af bøgerne er praktiske håndbøger med lederudviklingsfokus, som bl.a. bliver brugt på Arrow Lederskabsforløbet. Min første roman udkom juli 2016, flere bøger er siden blevet skrevet, og i september 2022 blev min seneste bog "Byens Lykke" udgivet.

Foto: Barbara Helbo Laursen

DIREKTØR, FORFATTER OG FOREDRAGSHOLDER


Jesper Ertmann Oehlenschläger (f.1975) er Udviklingsdirektør i Samfonden, forfatter og foredragsholder.


Jeg er uddannet cand.theol. fra Købehavns Universitet og har tidligere arbejdet som sognepræst og efterskoleforstander.


Jeg er initiativtager til Arrow lederskabsprogrammet i Danmark og mentor for ledere.  Jeg er gift og far til to teenagere.


Denne hjemmeside tjener som en oversigt over de forskellige udgivelser og ydelser, jeg tilbyder.

NY BOG & FOREDRAGSTURNÉ

Det ligger mig stærkt på hjerte, at kirken i Danmark bevarer sin relevans og sin Gud-givne saft & kraft!

Derfor har jeg det seneste års tid arbejdet med, hvordan kirken kan skærpe sin identitet og sit selvbillede, så den hverken isolerer sig eller lader sig assimilere.


Jeg vil gerne ud og fortælle jer om bogen og tage snakken op sammen med jer om, hvordan kirken kan være med til at skabe et bedre samfund.

Se mere om bogen og foredragsturnéen her >>

TIDLIGERE OMTALER

INGENMANDSLAND

16. juni 2020 - Ny roman af jesper Oehlenschläger


Fængselsbetjent Mona Jørgensen kæmper både med at komme videre i livet efter en svær skilsmisse og med et anstrengt forhold til sin far. Hun bor alene i en lejlighed i Valby, som er sat til salg, da hun bliver tilbudt en ny karrieremulighed...


På Københavns Vestegn bor den unge Josef Lupesco med sin romafamilie. Josef har svært ved at holde sig ude af kriminalitet. Da han varetægtsfængsles efter et mislykket 'job', tager hans liv en alvorlig drejning.

UNGE & DANNELSE

2. januar 2019

De to efterskoleforstandere Jesper Oehlenschläger og Jan Dufke har skrevet en bog, der argumenterer for behovet for mere ånd og mere accept af forskellighed i det danske skolesystem.


"Alle unge vil gerne lykkes” er dels en påstand og dels en trosbekendelse. En påstand om at alle unge gerne vil lykkes. Selvom de kan virke ugidelige, dovne eller modløse, så bærer de på et dybtliggende ønske om at lykkes med deres liv. En af betingelserne for at unge kan lykkes med troen i livet, er, at de lærer, at tro og viden ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger, men blot to forskellige sider af tilværelsen. 


Læs resten af mit indlæg i Udfordringen her >>

VEJHJÆLP - DEBUTROMAN

3. juli 2016

Jesper Oehlenschlägers første roman "Vejhjælp" udkom juli 2016


"Efter femogtyves års adskillelse, mødes de tre ungdomsvenner Henrik, Søren og Michael igen. De bliver enige om at tilbringe en weekend sammen i et sommerhus Småland. Da bilen havarerer, vælger de til at søge ly for regnen i en hytte i skoven. Dette bliver til et gensyn med et sted, de alle har ambivalente følelser forbundet til og til konfrontation med smertefulde ting i deres fortid, som de hver på deres måde stadig kæmper med. Da en uventet fremmed dukker op tager begivenhederne endnu en uventet drejning…”

ARROW LEDERSKABSPROGRAMMET


"Jeg deltog på Arrow Lederskabsprogrammet i Canada i 2010-2012. Jeg følte mig overvældet af opgaver og forventninger i forbindelse med mit job som sognepræst. Sammen med kolleger på Arrow oplevede jeg et livsforvandlende forløb, som gravede dybt i min sjæl og gav mig stærkere rødder. Det  satte mig fri til at være leder på den måde, som jeg er. Jeg kunne se, at vi manglede noget lignende i Danmark, så min kone, Priscilla og jeg oversatte arbejdsbogen "Growing Leaders" af James Lawrence til dansk og begyndte at samle et team, så vi kunne afholde det første danske Arrow forløb i 2013.…”